Grafisk profil til GLOBAL-programmet

Gennem vores mange års samarbejde har vi nu med Væksthus Nordjylland i forskellige sammenhænge har Conexia nu samlet trådene i GLOBAL-programmet - der kort sagt er et nyt EU-rammeprogram, hvor nordjyske SMV’er kan få hjælp til at arbejde med hele virksomhedens internationale berøringsflade og som resultat opnå øget vækst. Projektet har et budget på 112 mio. kr. og vil få betydning for 1.000 virksomheder. EU’s strukturfond har bidraget med 55 mio. kr. til programmet, som løber frem til 2013.

9 forskellige indsatsområder bliver præsenteret på faktablade og i en samlet folder. Til events er der også blevet lavet et sæt roll-ups for hvert enkelt af indsatsområderne, så der skabes et samlet grafisk udtryk.

Det visuelle udtryk er udarbejdet på baggrund af Væksthus Nordjyllands identitet med det grafiske element, der signalerer vækst, samt andre genkendelige bestanddele i layoutet – men der er også tænkt nyt i forhold til farver og former for at give programmet sin egen identitet. Denne selvstændige identitet hænger sammen med, at der er yderligere to partnere (Aalborg Universitet og Norddanmarks EU-kontor) med til at gennemføre det store program. Visuelt skal designet signalere, at aktiviteterne ikke kun foregår i Danmark - og må samtidig gerne være lidt friskere og mere opsigtsvækkende og signalere mod på at springe ud i verden.